Posted on apr 19, 2014 | 0 comments


Fornylig fik jeg til opgave at lave en havfrue, der skulle fungere som bordben. Umiddelbart en mærkelig ting, men da det var tænkt på en husbåd, ja så kom havfruen jo i sit rette element.

Selve oplægget var ikke mit. Bordet var designet og lavet på forhånd. Kunden kom selv med skitser og mål, som jeg skulle følge. Så mit bidrag på den kreative del var minimal. Det eneste jeg tillod mig selv var at give hende nogle større bryster 🙂

Nedenstående billeder fortæller lidt om arbejdsgangen step for step

AlbatrosHavfrue1

 

Processen forløb ca. sådan her: Først modellerede jeg havfruen op i ler. Derefter pakkede jeg lerhavfruen ind i gips, så jeg kunne lave en form til støbning af hende. Jeg delte formen i 8 dele, som jeg omhyggeligt rensede for ler.

AlbatrosHavfrue2

 

Billedet øverst til venstre viser én af formene, fyldt med havfruens endelige materiale, fiberbeton. Da formen er skrøbelig indtil den er tørret, står den i en kasse med sand. Øverst til højre er havfruen blevet malet: Hun er nu klar til aflevering.

Nederst har vi den færdige havfrue i sine nye omgivelser: Hun tjener som bordben på den stolte skude Albatros i Marselisborg Havn.

 

Har du spørgsmål til indlægget eller til processen med havfruen, så skriv bare til mig. Du kan også komme forbi atelieret og se, hvad jeg ellers har lavet. Men ring lige først. Du kan se mine oplysninger her 🙂

 

Flemming