Flemming

Jeg skaber skulpturer, fordi jeg ikke kan lade være. Mine forudsætninger for at gå ind i den verden, er en uddannelse som tegner og et langt liv som Art Director på et større reklamebureau. Mine værker kan gå under fællesbetegnelsen: ” Vi lever endnu – og det, der ligner!” En humoristisk beskrivelse af mine skulpturer, der fortrinsvis er ældre mennesker, hovedsageligt nøgne gamle mænd, med alt hvad det indebærer af naturligt forfald, men set fra en humoristisk og livsbekræftende vinkel. Det er nemt, jeg kan bare studere mig selv. Kilden løber derfor aldrig tør, men fortsætter kontinuerligt.
Mine skulpturer er udført i stentøj, keramik eller bronze.

Flemming Hald Nielsen